Projektbasen: Et godt eksempel

Hvis du er i tvivl om, hvordan en god projektbeskrivelse til projektbasen skal udformes, kan du kigge på nedenstående eksempel. Jeg har nemlig fået lov til at publicere Stinas projektbeskrivelse fra hendes speciale med titlen: Facebook, nyhedsmedier og offentlighed.

Jeg synes, at beskrivelsen er god, fordi den…:

  • følger tragtmodellen fra et bredt emne (topic) til fokuseret problemfelt
  • illustrerer et overblik og aktuel viden om genstandsfeltet
  • fortæller eksplicit, hvad fokus i specialet er
  • formulerer en undren, altså det noget som forfatteren ikke ved noget om, men gerne vil forstå (question)
  • etablerer en teoretisk vinkel (Habermas: offentlig sfære)
  • under metode forsøger at redegøre for, hvorfor problemstillingen at gøres relevant for andre en forfatteren selv. Dette er en kvalificering af undersøgelsen, eller hvad Booth kalder significance.
  • metodevalget kvalificeres, dvs. valget af metode begrundes med forventet udfald.
  • Stina illustrerer et stort overblik over opgavens opbygning og projektets forløb og forventede udfald, idet hun redegør for rapportens dele og forventet indhold.
  • Stina kunne have valgt at supplere med undersøgelsesspørgsmål og skærpe significance-delen

Den er ikke perfekt, men er et eksempel på et solidt og velformuleret produkt, som kommer rundt om de væsentligste dele på en velbegrundet måde.

Tip: I The Craft of Research kap. 3+4 gennemgår Booth et al, hvorledes et godt emne findes (topic), et fokuseret problemfelt etableres (question) og kvalificeres (significance), samt hvordan den gode problemformulering struktureres.

PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING
Mere end tre millioner danskere har fundet vej til Facebook, og mere end to millioner af disse logger hver dag ind på det sociale medie for at følge med i nyhedsstrømmen. De er ikke alene. Virksomheder, regeringsorganer, NGO’er, og mange andre typer organisationer er fulgt med og har oprettet en facebookside, hvor alle, der vil, kan synes godt om siden, følge med i deres opdateringer og kommentere på dem offentligt.

De største landsdækkende dagblade i Danmark er alle repræsenteret på Facebook. Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Information og BT har alle hver deres facebookside, hvor de dagligt opdaterer strømmen med nyheder – ofte med links til artikler fra deres respektive hjemmesider. Hvad enten de i teksten opfordrer til det direkte eller slet ikke, så inviteres brugerne til at kommentere på opdateringen og være med i en debat. Det er disse opdateringer og den efterfølgende debat, som er i fokus i dette speciale.

Debatten på Facebook er blevet genstand for mediernes interesse. Der sker en form for vekselvirkning mellem de sociale medier og de mere traditionelle medier, hvor en historie fra nyhedsmedierne kan afføde en debat på Facebook, hvorefter selve debatten bliver omdrejningspunktet for en opfølgende historie i de traditionelle medier. Og det er her min undren opstår.

For repræsenterer debatten alle synspunkter, eller er der tale om en ensidet diskurs? Er debatten overhovedet konstruktiv? Kommer alle, der gerne vil, til orde? Hvordan udvikler debatten sig fra den ene kommentar til den næste, og påvirker brugerne hinanden eller nyhedsmediet? Og hvilken rolle spiller nyhedsmediets opdatering for debattens udvikling?

Mediernes ansvar
Nyhedsmedier har traditionelt været et af de steder, hvor den offentlige mening dannes, udstilles og udfordres, det som Habermas kalder den offentlige sfære. De søger efter sandhed og stræber efter objektivitet. Medier og journalister har påtaget sig et ansvar for borgernes oplysning ved at være den fjerde statsmagt – samfundets vagthunde.

Men dagbladenes facebookopdateringer er meget forskellige i udformningen. Nogle spørger brugeren direkte om deres mening, nogle endda med ledende spørgsmål. Der veksles mellem subjektivitet og objektivitet, facebookadministratorens egne ord og citater fra en linkhenvisning.

Et af underspørgsmålene, som stilles i dette speciales analyse, er, om der en kausalitet mellem facebookdebattens udvikling og det oplæg, der stilles til rådighed fra medierne? Og det overordnede problem for specialet er følgende:

Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne i forhold til den demokratiske debat på Facebook? Kan man tale om indflydelse, magt eller ansvar?

METODE
Spørgsmålet indgår i et forsøg på at skabe en større forståelse for, hvordan Facebook fungerer som et demokrati og især for mediernes betydning for dette demokrati.
Specialet tager udgangspunkt i, at Facebook er en offentlighed, som beskrevet af Habermas – et sted hvor borgerligheden samles for at danne det, der kaldes den offentlige mening. Som udgangspunkt for specialet vil jeg redegøre for, at der er sammenhæng mellem denne offentlige sfære og demokratiet, og at Facebook gennem dets funktioner fungerer som et demokratisk værktøj eller et demokrati i sig selv. Denne redegørelse følger senere.

Når denne definition er afklaret, er det relevant at se på, hvilke roller der er i spil i dette demokrati, og her vil den almindelige danske facebookbruger, nyhedsmedierne og deres indbyrdes forhold indgå i analysen.

Specialets empiri vil bestå at en kvantitativ indholdsanalyse, der skal kortlægge debattens udvikling i forhold til det givne oplæg og undersøge om der er kausalitet mellem de to og dermed et magtforhold mellem parterne. Ligeledes vil analysen kortlægge om debatten er konstruktiv og på brugerniveau foregår under accepterede forhold, som ligeledes vil blive konkretiseret i opgaven, og igen vil analysen se på, om dette påvirkes af nyhedsmediets oplæg, og man dermed kan tale om, at nyhedsmedierne har et ansvar for debattens lødighed.

Analysen skal føre til en diskussion omkring Facebooks overordnede funktion i demokratiet og mediernes rolle i dette demokrati. Diskussionen kan tale om debatkulturen blandt brugerne på facebook, men det vil ske med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorvidt brugerne agerer uden indflydelse fra andre, under indflydelse af de andre debattører eller under indflydelse af medierne.
Ligeledes vil diskussion indeholde et afsnit omkring mediernes brug af facebookopdateringen som kommunikationsform, og hvilken form den har eller bør tage for at tjene mediernes formål bedst muligt samt give dem mulighed for at udfylde deres rolle i den borgerlige offentlighed (den offentlige sfære) optimalt. Endeligt kan man tale om, hvorvidt de sociale medier overhovedet kan tjene mediernes traditionelle formål om oplysning og meningsdannelse eller om disse formål er ved at blive redefineret – i hvert fald på de sociale medier.

Lynlæsningskursus 18/2

Mandag d. 18/2 havde vi Mads fra Brughjernen.dk ude på ITU for at give et foredrag om gode studieteknikker. Fokus var på mind-mapping og speedreading. Med 165 tilmeldte studerende blev arrangementet en stor succes.

Hvis du deltog på kurset, så hører jeg rigtig gerne fra dig om dine erfaringer. Det kan vi bruge fremadrettet.

Sammen med Studievejledningen vil jeg gerne arbejde på at lave lignende arrangementer, som kan gavne alle de DDK + DMD studerende i deres studieliv på ITU. Så forhåbentligt vil der dukke nye arrangementer op i ITU-kalenderen til næste semester.

Speedreading18 Feb - Mindmapping CourseSpeedreading318 Feb - Speed Reading Course

Sluk smarthonen, gå ud i naturen og bliv kreativ (og undgå stress)

Vi bliver mere kreative af at være ude, og ikke indenfor med alle vores gadgets, lyder påstanden i nye undersøgelser.

“(…) undersøgelsen korresponderer fint med det velkendte forhold, at man kan få lettere ved at løse opgaverne, hvis man lige har været lidt væk fra dem. Det, vi kan bruge undersøgelsen til, er, at den understøtter ideen om, at det er bevæge sin krop, se nogle andre ting og ikke mindst slippe for at skulle være resultatorienteret hele tiden, kan give luft til nye ideer,” (..).

Right down my alley, og om muligt en spændende emne at undersøge i forhold til danskere både generelt, men måske med særligt fokus på unges brug af medier og relation til stress.

Læs b.dk artiklen her

Læs forskningsresumet her

Lynlæsningskursus

Kære Studerende

Som annonceret på Workshop I og II har vi fået arrangeret  et super fedt lynlæsningskursus ved Mads fra brughjernen.dk for Jer.

Så hvis I vil lære at bruge mindre tid på at læse, hurtigt at få overblik over en tekst og tage gode noter, så kom mandag d. 18. februar 2013 – kl. 14.00 til 16.00 til kursus i lynlæsning. Lokalet er endnu ukendt, men hold øje med kalenderaktiviteten på intranettet, hvor det vil blive meldt ud først (det bliver sandssynligvis Aud 1).

Vi ses!
Anne

P.S. Husk at aflevere jeres papirer + dagsorden 48 timer før vores møde i dueslaget på 3B-gangen

Bacheloropstart for 2013

Vigtige datoer for forårets BA-studerende er:

07/11 Introdag (se Lones slides+ Vita BA-præsentation  og Louises BA-opgave)

20/12 Workshop I: Emne

17/01 Workshop II: Problemformulering

Mål inden forårssemesterets start:

1. Alle har et skarpt udkast til en problemformulering til videre arbejde med deres vejleder

2. Alle har dannet læsegrupper og/eller bachelorgrupper

3. Alle har identificeret relevante vejledere og har en aftale på plads

Lær at lynlæse tekster

Det er min overbevisning, at alle studerende kan vinde stort ved lære at lynlæse lige fra første dag på studiet. Som tidligere skrevet, har jeg selv måtte gå gennem 6 års studier, før jeg tog mig sammen til at lære teknikkerne bag speed reading.

Det er ikke en del af kursernes opgave at undervise i, hvordan man studerer, men studievejledningen arrangerer ofte gode kurser i studieteknik her på ITU (bl.a. PROSAs 2 timers kursus i studieteknik), som er værd at tilmelde sig.

Der findes som sagt flere teknikker, som jeg har skrevet om her, dog er jeg selv blevet tilhænger af at læse en tekst på følgende måde:

Strategisk læsning af tekster:

  1. Læs titel
    • Notere nøgleord
  2. Læs konklusionen/opsummeringen
    • Understreg pointer og nye termer
  3. Læs introen
    • Se efter formål og præmis for teksten
  4. Læs overskrifter

Ofte supplerer jeg min strategiske læsning med at skimme-læse. F.eks. når jeg leder efter en definition af et begreb, som nævnes i en kapitel-overskrift. Så hopper jeg til trin 2 i følgende strategi for at skimmelæse.

Skimme-læsning består af 4 gennemlæsninger:

  1. Læs overskrifter
  2. Læs hele teksten fra a til b på 5-7 sekunder per side.
    Lad blikket løbe fra venstre øverste hjørne mod højre nederste hjørne. Lad blikket vandrer løst ned over siden – hold fokus – og luk af for tanker – og prøv at absorbere teksten.
  3. Læs hvert enkelt ord, men uden at dvæle ved ordene.
    Tving dig til ikke at stoppe op og tænke, bliv ved med at tvinge blikket fremad og undgå at lade dit blik vandre tilbage. Sæt en streg i margen ud for formuleringer, som forekommer centrale. Du skulle gerne bruge max. 1-2 min. per side.
  4. Vend tilbage til dine “streger i margen” og gennemlæs teksten på almindelig vis. Skriv centrale begreber og pointer ned.

Husk at tage en pause hver 17. minut. Vores hjerne kan ikke fokusere længere tid end det, medmindre du virkelig har øvet dig i at være fokuseret. Max-tiden er i øvrigt 25 min.

Læringsstil
For at kunne læse godt og hurtigt er det vigtigt, at du kender din egen læringsstil.

Jeg kan eksempelvis nævne, at jeg lærer ved at skrive og derfor altid må tage noter for at forstå. Meget forskning peger ligeledes på, at mindmapping endvidere er den bedste måde at huske på. Men det er vist en hel blogpost for sig selv, som må komme senere.

Hvordan forstår du verdenen?

Og hvad er din epistemologiske præmis?

Videnskabsteori er ikke nemt at få hold på, hvilket det første hold DMD-bachelorstuderende også måtte sande undervejs i deres BA-projekter her i foråret.

Filosofiske grundantagelser om hvordan mennesket er til i verdenen har siden de gamle grækeres tid (og sikkert også før!) været til disput, så egentlig er det jo helt legitimt at være lidt forvirret og uafklaret.

Efter et par årtusinders diskussion er vi stadig ikke kommet frem til en fælles konsensus. Og deri ligger svaret, synes jeg.

Vi kan ikke komme frem til en fælles konklusion, for i bund og grund er præmisserne for vores væren i verden en individuel smagssag, en præmis som vi individuelt må tage stilling til. I stil med religion og spørgsmålet “hvad giver mening for dig?”

Så hvordan du og jeg undersøger, analyserer og konkludere på det samme fænomen, kan være vidt forskelligt på grund af vores divergerende epistemologiske udgangspunkt.

Og det synes jeg er helt vildt fedt! Det giver jo mulighed for et hav af interessante filosofiske diskussioner, for at argumentere for sin sag og blive klogere undervejs.

Blot hav følgende in mente: Intet er perfekt. Ingen teori er komplet. Ej heller en epistemologisk teori. Det understreger følgende gengivelse af Derrida, som vel nok kan betegnes som social konstruktivist.

20120902-111138.jpg

Så er efterårssemesteret skudt i gang

Det er ugen, hvor semesteret for alvor begynder for de studerende her på DDK og DMD. Jeg glæder mig enormt til at møde de godt 200 studerende på kurserne Digital Retorik på 9. semester (kræver login) og Forskningsprojekt og Akademisk Formidling på 5. semester.

De bachelor- og specialestuderende er allerede gået i gang, og jeg har fået fornøjelsen af at vejlede projekter om bl.a. sociale mediers evne til at engagere unge i fysiske aktiviteter,  politikeres brug af sociale medier samt politiets brug af Facebook.

Det bliver spændende at følge de studerende, både på kurserne og som vejleder. Jeg glæder mig helt enormt. Jeg har i år en ny ambition om at få tematiseret de sociale medie teorier på et kæmpemæssigt kort. I øjeblikket går overvejelserne på, om det bedst overblik fåes analogt eller digitalt og om der findes nogle smarte værktøjer, som kan hjælpe med at holde kortet opdateret.

Og så arbejder jeg stadig på at udvide listen af gode råd til hovedemner i en projektrapport. Måske får jeg tid, hvis der ikke kommer endnu et spændende projekt, som skal vejledes.

Glæder mig til at få sat ansigter på jer – og til at dele viden og læringsrum med jer hele efteråret.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...