Tip: Aktiv akademisk læsning

Jeg tillader mig at gengive dele af informationerne fra Aarhus Universitets Studiemetro om emnet aktiv læsning. Grunden er selvfølgelig fordi det er super godt. Og jeg ville ønske for alle studerende, at de brugte tiden på at lære disse teknikker.

Følgende uddrag er fra studiemetro.au.dk. Jeg opfordrer til at læse hele teksten ved at følge linket.

1. Forbered din læsning

  • Gør dig klart hvad formålet med at læse teksten er. Hvad er det for en tekst, og hvad skal du med den? Hvor vigtig er teksten i forhold til den viden du har brug for?
  • Overvej også hvor megen tid du kan og vil bruge på læsningen, og hvornår? Skriv fx læsningen ind i en ugeplan hvor du også kan anføre dine andre aktiviteter. Husk: Det er dig der styrer din læsning, ikke omvendt.
  • Nu kan du vurdere om du skal følge alle de næste trin eller kun nogle få. Hvis din læsning gælder forberedelse til forelæsninger/undervisning kan det være nok at følge trin 2 og 3.

2. Orientér dig i teksten og dan dig et overblik

  • Læs titel, overskrifter, indholdsfortegnelse.
  • Læs fremhævede ord, stikord i margen, tekstbokse, stikordsregister.
  • Se på illustrationer, figurer, grafer, modeller og læs tilhørende tekst.
  • Læs indledningen og konklusionen/afslutningen. Begyndelse og afslutning er rammen for det egentlige indhold.

3. Spørg teksten

  • Stil og notér evt. spørgsmål til teksten ud fra punkt 1 og 2 og notér svarene.

4. Læs det der er relevant

  • Relevansen afhænger af den viden du har brug for her og nu. Du kan altid vende tilbage til teksten.

5. Tag noter

Måske kan du bedre fastholde det læste hvis du tager noter undervejs? Brug fx et skema til notetagning – tilpas det gerne til dit formål.

Læs mere: Aktiv akademisk læsning.

Generation Mig Mig Mig

“I am about to do what old people have done throughout history: call those younger than me lazy, entitled, selfish and shallow. But I have studies! I have statistics! I have quotes from respected academics! Unlike my parents, my grandparents and my great-grandparents, I have proof.Here’s the cold, hard data: The incidence of narcissistic personality disorder is nearly three times as high for people in their 20s as for the generation that’s now 65 or older, according to the National Institutes of Health; 58% more college students scored higher on a narcissism scale in…”

Sådan starter Time Magazines Cover historie fra maj-udgaven 2013. Artiklen kommer i kølvandet på den stigende forskning i sammenhængen med den stigende online selvfremstilling og øgede narcissistiske tendenser blandt ungdomsgenerationen.

Og hvad er konsekvenserne af den øgede selvfremstilling på sociale medier, heriblandt på sociale netværkssider som Instagram, Facebook og Pinterest? Hvad er konsekvenserne for individets velbefindende og for samfundets sammenhængskraft på både langt og kort sigt? Og hvem bærer ansvaret for udviklingen, teknologien eller de unge, eller begge?

Hvis dette kunne være af interesse for dig, så vil jeg anbefale, at du kigger mere på følgende:

Gode studievaner: Læse- og notatteknik

Den bedste investering for enhver ny studerende er at lære sig selv gode studievaner. Heriblandt er evnen til at  læse akademiske tekster strategisk og tage brugbare notater af uvurderlig betydning.

På ITU udbydes engang i mellem kurser, men jeg er faldet over Aarhus Universitets Studiometro, som har masser af godt indhold, og absolut er et klik værd.

Den holder! Og jeg vil anbefale alle studerende at investere den krævede tid i at lære sig selv disse teknikker.

Debatten om humaniora og de studerendes evner

… er slet ikke afsluttet. Niels Ole Finneman, professor fra Aarhus Universitet, har skrevet et fint indlæg, der følger op på Henrik Dahls kritik af de studerendes manglende evne til bl.a at forstå videnskabsteori (som jeg skrev om her).

Nielse Ole Finneman skriver indledningsvis:

Jeg er enig med Henrik Dahl i, at der er store problemer, som gælder hele humaniora, men det er er ærgerligt, at Henrik Dahls perspektiv er så snævert. Jeg er således ikke ganske afvisende over for tanken om, at humaniora er truet af de vidtgående reformer af universiteterne, der går for sig i hele den vestlige verden, men jeg har svært ved at se en fornyelse af humaniora vokse frem af en bedre skoling i et eller andet udvalg af det 20. århundredes humanvidenskabelige paradigmer.

Jeg vil gerne henvise alle, der ønsker at følge debattentil Niels Ole Finnemans indlæg, som forefindes på K-forum.

 

Hjælpeløse studerende i videnskabsteoretisk kaos

Skærmbillede 2013-06-25 kl_ 11_54_01

Henrik Dahl, PhD og landskendt sociolog med bogen “Hvis din nabo var en bil”, har skrevet en opsang til danske studerende – og ikke mindst – undervisere. Og åh, hvor har han ret, bl.a. her hvor videnskabsteorien på de humanistiske fakulteter revses:

“På det moderne masseuniversitet får de studerende nemlig at vide, at de skal skrive, at de tror på socialkonstruktivismen og fænomenologien, selvom man ikke kan gøre begge ting på én gang. Grundlaget for sidstnævnte er jo en forestilling om sagens natur, der blankt afvises af førstnævnte. Desuden får de at vide, at de skal tro på hermeneutikkenog strukturalismen, selvom det igen er en selvmodsigelse: Den mest privilegerede position i den hermeneutiske tænkning indtages af subjektet – der slet ikke eksisterer i de formelle systemer, som strukturalismen beskriver og har sit navn efter.”

Det vidner jo desværre nok om de tværfaglige fakulteters egen forvirring om, hvor de hører til i forskningsfilosofierne og -epistemologierne.

Men ingen går ram forbi, når Henrik Dahl deler ud af sin visdom og skarpe blik efter endnu en sommertjans som censor:

“Helt ærligt, kære studerende: det interesserer ingen (ud over muligvis jeres mor), hvad I mener. Og hvis I ikke selv er klar over det, bør I have det at vide af jeres vejleder. Det, man skal skrive i en akademisk tekst, er, hvad man kan påvise følger logisk, hvad mankan give overbevisende belæg for, eller hvad man slet og ret ved. Meninger er – i den sammenhæng, der hedder universitetsopgaver – udelukkende at betragte som røvhullet: Alle har et, men det skal pakkes væk, og vi gider slet ikke have noget med andres at gøre. “

Hvis du vil forarges og lufte lattermusklerne så gå ind og læs hele artiklen på K-forum

What Do Students Use Their Laptops for During Teacher Instruction?

Her er lidt metarefleksioner. Lidt ny forskning i, hvad studerende laver under forelæsninger. Interessant.

Digital Literacy in Upper Secondary School – What Do Students Use Their Laptops for During Teacher Instruction? – Nr 02 – 2012 – Nordic Journal of Digital Literacy – tidsskrifter – idunn.no – tidsskrifter på nett.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...