Karakterer er for de dovne og umotiverede!

Måske er jeg allerede blevet en gammel kyniker og et brokkehovede, eller også er der noget om snakken med, at de studerende har svært ved at finde deres identitet og selvstændighed som studerende? Hvad blev der af, at universitetet skal være en legeplads, hvor man dannes som menneske, udvikler selvstændighed og refleksivitet, i stedet for at ræse igennem med toppræstationer og en funklende karakterbog?

Er det de studerende, som den er galt med? Eller er det måske samfundets øgede fokus på målbare resultater i hele uddannelsessektoren, der skaber dette øgede fokus på karakter? Jeg bliver mere og mere overbevist om sidstnævnte, og det gør ugens debatør, en ung antropologistuderende også:

“Karakterer har bare sådan en mærkværdig tendens til at opsluge al opmærksomheden. Som sorte huller, der ikke efterlader sig andet end forsimplet tomhed. Mangler man som jeg oprigtig og dybtfølt motivation til at studere, bliver karakterer et dejligt håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men lortet skal være tåget, det er det, der gør det spændende! Hvis ikke tågen i sig selv motiverer, skal man måske ikke være akademiker, men lægge sine kræfter et andet sted end i kompleksitetens højborg.”

“Det skræmmer mig at se, hvor frustrerede mine medstuderende bliver, når en ærlig underviser fortæller dem, at han ikke kan svare på spørgsmål som: Hvor mange underafsnit skal min opgave have? Hvor stor en margen? Må jeg godt konkludere det her? Hvem har ret i den her debat?”

Det er desværre bare sådan store dele af også det danske uddannelsessystem er bygget op. Endeløse svar på endeløse spørgsmål i stedet for konsistent brug af evnen, der kan besvare langt de fleste: Den sunde, selvstændige og fornuftige kreative tankegang.

via Karakterer er for de dovne og umotiverede | Information.

Læring bliver et anliggende ved siden af livet

“Konkurrencestaten tager kvælertag på uddannelse og skaber flere tabere i stedet for flere vindere. Den fokuserer snævert på målelig faglighed og overlader det til Facebook og de unge selv at blive livsduelige mennesker – ny bog forsøger at redde en særlig dansk tradition.”

Knud Illeris. Hvem er han, tænker du måske? En af Danmarks vigtigste tænkere og forskere, når det kommer til at forstå ungdommen, ville mit svar lyde.

Nu har han udgivet en ny bog med titlen “Læring  i konkurrencestaten – Kapløb eller bæredygtighed”, og ud fra interviewet med ham, tegner indholdet i bogen rigtig godt.

Især de dele, hvor han taler om, hvilke betingelser studerende har i dag på vores uddannelsesinstitutioner – spændt ud imellem kvantitative målingskriterier og påbuddet om at være egen lykkes smed:

»I et individualiseret samfund er man fokuseret på sin egen karriere og på at blive lykkelig. Hvordan man bliver lykkelig, er ens egen sag, og det prøver de unge så at finde ud af med større og mindre held gennem det ungdomsliv, man kan melde sig ind i,« siger Knud Illeris med henvisning til de mange unge, der klager over stress og præstationsangst i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

— Men det bliver jo problematiseret, at de unge har for meget fokus på ungdomslivet, at de er for uambitiøse, dovne eller på Facebook konstant i undervisningen?

»Men hvorfor er de det? Det er fordi, at den faglighed, undervisningen lægger så meget vægt på, og alt det pres, det medfører, fylder for meget. Den personlige udvikling bliver henvist til noget, man må klare på anden vis. Det er det, vi ser de unge selv tage hånd om. Det samme ser man i folkeskolen, hvor det snævre fokus på PISA fortrænger de ting, der kunne gøre skolen til et udviklingsmiljø.«

Læs hele interviewet her: Læring bliver et anliggende ved siden af livet | Information.

 

Debatten om humaniora og de studerendes evner

… er slet ikke afsluttet. Niels Ole Finneman, professor fra Aarhus Universitet, har skrevet et fint indlæg, der følger op på Henrik Dahls kritik af de studerendes manglende evne til bl.a at forstå videnskabsteori (som jeg skrev om her).

Nielse Ole Finneman skriver indledningsvis:

Jeg er enig med Henrik Dahl i, at der er store problemer, som gælder hele humaniora, men det er er ærgerligt, at Henrik Dahls perspektiv er så snævert. Jeg er således ikke ganske afvisende over for tanken om, at humaniora er truet af de vidtgående reformer af universiteterne, der går for sig i hele den vestlige verden, men jeg har svært ved at se en fornyelse af humaniora vokse frem af en bedre skoling i et eller andet udvalg af det 20. århundredes humanvidenskabelige paradigmer.

Jeg vil gerne henvise alle, der ønsker at følge debattentil Niels Ole Finnemans indlæg, som forefindes på K-forum.

 

Hjælpeløse studerende i videnskabsteoretisk kaos

Skærmbillede 2013-06-25 kl_ 11_54_01

Henrik Dahl, PhD og landskendt sociolog med bogen “Hvis din nabo var en bil”, har skrevet en opsang til danske studerende – og ikke mindst – undervisere. Og åh, hvor har han ret, bl.a. her hvor videnskabsteorien på de humanistiske fakulteter revses:

“På det moderne masseuniversitet får de studerende nemlig at vide, at de skal skrive, at de tror på socialkonstruktivismen og fænomenologien, selvom man ikke kan gøre begge ting på én gang. Grundlaget for sidstnævnte er jo en forestilling om sagens natur, der blankt afvises af førstnævnte. Desuden får de at vide, at de skal tro på hermeneutikkenog strukturalismen, selvom det igen er en selvmodsigelse: Den mest privilegerede position i den hermeneutiske tænkning indtages af subjektet – der slet ikke eksisterer i de formelle systemer, som strukturalismen beskriver og har sit navn efter.”

Det vidner jo desværre nok om de tværfaglige fakulteters egen forvirring om, hvor de hører til i forskningsfilosofierne og -epistemologierne.

Men ingen går ram forbi, når Henrik Dahl deler ud af sin visdom og skarpe blik efter endnu en sommertjans som censor:

“Helt ærligt, kære studerende: det interesserer ingen (ud over muligvis jeres mor), hvad I mener. Og hvis I ikke selv er klar over det, bør I have det at vide af jeres vejleder. Det, man skal skrive i en akademisk tekst, er, hvad man kan påvise følger logisk, hvad mankan give overbevisende belæg for, eller hvad man slet og ret ved. Meninger er – i den sammenhæng, der hedder universitetsopgaver – udelukkende at betragte som røvhullet: Alle har et, men det skal pakkes væk, og vi gider slet ikke have noget med andres at gøre. “

Hvis du vil forarges og lufte lattermusklerne så gå ind og læs hele artiklen på K-forum

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...