Tips til Litteratursøgning

Her er mine 5 hurtige råd til, hvordan I griber litteratursøgningen an.

  1. Identificer jeres nøgle- og søgeord
    • Fx. social media, strategic communication, cross media, best practice
    • Nøgleordene revideres og suppleres løbende i de følgende trin
  2. Kompendier og kursuslitteratur
    • … er et godt sted at starte med at danne overblik over evt. litteratur.
  3. Andres opgaver: Søg efter andre lignende opgaver – og find inspiration i deres litteraturliste
  4. Kig i den fælles reference-samling: Zotero DMD Bachelor
  5. Søg i journaler og artikeldatabaser (se mine favoritter her)

Ellers vil jeg råde Jer til at kigge på ressourcesiden her på bloggen, samt litteratursiden. Og ellers følge jeres intuition. Der findes ingen gylden regel for, hvordan man finder litteratur, så prøv jer frem.

 

 

Tip: Aktiv akademisk læsning

Jeg tillader mig at gengive dele af informationerne fra Aarhus Universitets Studiemetro om emnet aktiv læsning. Grunden er selvfølgelig fordi det er super godt. Og jeg ville ønske for alle studerende, at de brugte tiden på at lære disse teknikker.

Følgende uddrag er fra studiemetro.au.dk. Jeg opfordrer til at læse hele teksten ved at følge linket.

1. Forbered din læsning

  • Gør dig klart hvad formålet med at læse teksten er. Hvad er det for en tekst, og hvad skal du med den? Hvor vigtig er teksten i forhold til den viden du har brug for?
  • Overvej også hvor megen tid du kan og vil bruge på læsningen, og hvornår? Skriv fx læsningen ind i en ugeplan hvor du også kan anføre dine andre aktiviteter. Husk: Det er dig der styrer din læsning, ikke omvendt.
  • Nu kan du vurdere om du skal følge alle de næste trin eller kun nogle få. Hvis din læsning gælder forberedelse til forelæsninger/undervisning kan det være nok at følge trin 2 og 3.

2. Orientér dig i teksten og dan dig et overblik

  • Læs titel, overskrifter, indholdsfortegnelse.
  • Læs fremhævede ord, stikord i margen, tekstbokse, stikordsregister.
  • Se på illustrationer, figurer, grafer, modeller og læs tilhørende tekst.
  • Læs indledningen og konklusionen/afslutningen. Begyndelse og afslutning er rammen for det egentlige indhold.

3. Spørg teksten

  • Stil og notér evt. spørgsmål til teksten ud fra punkt 1 og 2 og notér svarene.

4. Læs det der er relevant

  • Relevansen afhænger af den viden du har brug for her og nu. Du kan altid vende tilbage til teksten.

5. Tag noter

Måske kan du bedre fastholde det læste hvis du tager noter undervejs? Brug fx et skema til notetagning – tilpas det gerne til dit formål.

Læs mere: Aktiv akademisk læsning.

Projektbasen: Et godt eksempel

Hvis du er i tvivl om, hvordan en god projektbeskrivelse til projektbasen skal udformes, kan du kigge på nedenstående eksempel. Jeg har nemlig fået lov til at publicere Stinas projektbeskrivelse fra hendes speciale med titlen: Facebook, nyhedsmedier og offentlighed.

Jeg synes, at beskrivelsen er god, fordi den…:

  • følger tragtmodellen fra et bredt emne (topic) til fokuseret problemfelt
  • illustrerer et overblik og aktuel viden om genstandsfeltet
  • fortæller eksplicit, hvad fokus i specialet er
  • formulerer en undren, altså det noget som forfatteren ikke ved noget om, men gerne vil forstå (question)
  • etablerer en teoretisk vinkel (Habermas: offentlig sfære)
  • under metode forsøger at redegøre for, hvorfor problemstillingen at gøres relevant for andre en forfatteren selv. Dette er en kvalificering af undersøgelsen, eller hvad Booth kalder significance.
  • metodevalget kvalificeres, dvs. valget af metode begrundes med forventet udfald.
  • Stina illustrerer et stort overblik over opgavens opbygning og projektets forløb og forventede udfald, idet hun redegør for rapportens dele og forventet indhold.
  • Stina kunne have valgt at supplere med undersøgelsesspørgsmål og skærpe significance-delen

Den er ikke perfekt, men er et eksempel på et solidt og velformuleret produkt, som kommer rundt om de væsentligste dele på en velbegrundet måde.

Tip: I The Craft of Research kap. 3+4 gennemgår Booth et al, hvorledes et godt emne findes (topic), et fokuseret problemfelt etableres (question) og kvalificeres (significance), samt hvordan den gode problemformulering struktureres.

PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING
Mere end tre millioner danskere har fundet vej til Facebook, og mere end to millioner af disse logger hver dag ind på det sociale medie for at følge med i nyhedsstrømmen. De er ikke alene. Virksomheder, regeringsorganer, NGO’er, og mange andre typer organisationer er fulgt med og har oprettet en facebookside, hvor alle, der vil, kan synes godt om siden, følge med i deres opdateringer og kommentere på dem offentligt.

De største landsdækkende dagblade i Danmark er alle repræsenteret på Facebook. Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Information og BT har alle hver deres facebookside, hvor de dagligt opdaterer strømmen med nyheder – ofte med links til artikler fra deres respektive hjemmesider. Hvad enten de i teksten opfordrer til det direkte eller slet ikke, så inviteres brugerne til at kommentere på opdateringen og være med i en debat. Det er disse opdateringer og den efterfølgende debat, som er i fokus i dette speciale.

Debatten på Facebook er blevet genstand for mediernes interesse. Der sker en form for vekselvirkning mellem de sociale medier og de mere traditionelle medier, hvor en historie fra nyhedsmedierne kan afføde en debat på Facebook, hvorefter selve debatten bliver omdrejningspunktet for en opfølgende historie i de traditionelle medier. Og det er her min undren opstår.

For repræsenterer debatten alle synspunkter, eller er der tale om en ensidet diskurs? Er debatten overhovedet konstruktiv? Kommer alle, der gerne vil, til orde? Hvordan udvikler debatten sig fra den ene kommentar til den næste, og påvirker brugerne hinanden eller nyhedsmediet? Og hvilken rolle spiller nyhedsmediets opdatering for debattens udvikling?

Mediernes ansvar
Nyhedsmedier har traditionelt været et af de steder, hvor den offentlige mening dannes, udstilles og udfordres, det som Habermas kalder den offentlige sfære. De søger efter sandhed og stræber efter objektivitet. Medier og journalister har påtaget sig et ansvar for borgernes oplysning ved at være den fjerde statsmagt – samfundets vagthunde.

Men dagbladenes facebookopdateringer er meget forskellige i udformningen. Nogle spørger brugeren direkte om deres mening, nogle endda med ledende spørgsmål. Der veksles mellem subjektivitet og objektivitet, facebookadministratorens egne ord og citater fra en linkhenvisning.

Et af underspørgsmålene, som stilles i dette speciales analyse, er, om der en kausalitet mellem facebookdebattens udvikling og det oplæg, der stilles til rådighed fra medierne? Og det overordnede problem for specialet er følgende:

Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne i forhold til den demokratiske debat på Facebook? Kan man tale om indflydelse, magt eller ansvar?

METODE
Spørgsmålet indgår i et forsøg på at skabe en større forståelse for, hvordan Facebook fungerer som et demokrati og især for mediernes betydning for dette demokrati.
Specialet tager udgangspunkt i, at Facebook er en offentlighed, som beskrevet af Habermas – et sted hvor borgerligheden samles for at danne det, der kaldes den offentlige mening. Som udgangspunkt for specialet vil jeg redegøre for, at der er sammenhæng mellem denne offentlige sfære og demokratiet, og at Facebook gennem dets funktioner fungerer som et demokratisk værktøj eller et demokrati i sig selv. Denne redegørelse følger senere.

Når denne definition er afklaret, er det relevant at se på, hvilke roller der er i spil i dette demokrati, og her vil den almindelige danske facebookbruger, nyhedsmedierne og deres indbyrdes forhold indgå i analysen.

Specialets empiri vil bestå at en kvantitativ indholdsanalyse, der skal kortlægge debattens udvikling i forhold til det givne oplæg og undersøge om der er kausalitet mellem de to og dermed et magtforhold mellem parterne. Ligeledes vil analysen kortlægge om debatten er konstruktiv og på brugerniveau foregår under accepterede forhold, som ligeledes vil blive konkretiseret i opgaven, og igen vil analysen se på, om dette påvirkes af nyhedsmediets oplæg, og man dermed kan tale om, at nyhedsmedierne har et ansvar for debattens lødighed.

Analysen skal føre til en diskussion omkring Facebooks overordnede funktion i demokratiet og mediernes rolle i dette demokrati. Diskussionen kan tale om debatkulturen blandt brugerne på facebook, men det vil ske med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorvidt brugerne agerer uden indflydelse fra andre, under indflydelse af de andre debattører eller under indflydelse af medierne.
Ligeledes vil diskussion indeholde et afsnit omkring mediernes brug af facebookopdateringen som kommunikationsform, og hvilken form den har eller bør tage for at tjene mediernes formål bedst muligt samt give dem mulighed for at udfylde deres rolle i den borgerlige offentlighed (den offentlige sfære) optimalt. Endeligt kan man tale om, hvorvidt de sociale medier overhovedet kan tjene mediernes traditionelle formål om oplysning og meningsdannelse eller om disse formål er ved at blive redefineret – i hvert fald på de sociale medier.

Bacheloropstart for 2013

Vigtige datoer for forårets BA-studerende er:

07/11 Introdag (se Lones slides+ Vita BA-præsentation  og Louises BA-opgave)

20/12 Workshop I: Emne

17/01 Workshop II: Problemformulering

Mål inden forårssemesterets start:

1. Alle har et skarpt udkast til en problemformulering til videre arbejde med deres vejleder

2. Alle har dannet læsegrupper og/eller bachelorgrupper

3. Alle har identificeret relevante vejledere og har en aftale på plads

Hvordan forstår du verdenen?

Og hvad er din epistemologiske præmis?

Videnskabsteori er ikke nemt at få hold på, hvilket det første hold DMD-bachelorstuderende også måtte sande undervejs i deres BA-projekter her i foråret.

Filosofiske grundantagelser om hvordan mennesket er til i verdenen har siden de gamle grækeres tid (og sikkert også før!) været til disput, så egentlig er det jo helt legitimt at være lidt forvirret og uafklaret.

Efter et par årtusinders diskussion er vi stadig ikke kommet frem til en fælles konsensus. Og deri ligger svaret, synes jeg.

Vi kan ikke komme frem til en fælles konklusion, for i bund og grund er præmisserne for vores væren i verden en individuel smagssag, en præmis som vi individuelt må tage stilling til. I stil med religion og spørgsmålet “hvad giver mening for dig?”

Så hvordan du og jeg undersøger, analyserer og konkludere på det samme fænomen, kan være vidt forskelligt på grund af vores divergerende epistemologiske udgangspunkt.

Og det synes jeg er helt vildt fedt! Det giver jo mulighed for et hav af interessante filosofiske diskussioner, for at argumentere for sin sag og blive klogere undervejs.

Blot hav følgende in mente: Intet er perfekt. Ingen teori er komplet. Ej heller en epistemologisk teori. Det understreger følgende gengivelse af Derrida, som vel nok kan betegnes som social konstruktivist.

20120902-111138.jpg

Tjekliste til en god rapport

Sagt i punktform, er en god rapport kendetegnet ved at opfylde nedenstående kriterier. Listen er dog langt fra fyldestgørende, men kan sagtens bruges som en fin lille tjekliste løbende i skriveprocessen.

  • En videnskabelig opgave er metodisk gennemsigtig, dvs. den gør detaljeret rede for den anvendte metode. Metoden er opgavens ’HVORDAN?’, den planmæssige og systematiske procedure frem mod det mål, man har sat sig i problemformuleringen.
  • En videnskabelig opgave metakommunikerer, dvs. gør grundigt rede for, hvordan argumentationen i opgaven er bygget op
  • En videnskabelig opgave anvender ikke ukvalificerede smagsdomme og ubegrundede, subjektive vurderinger
  • En videnskabelig opgave henviser på en ensartet og utvetydig måde til sine kilder, herunder også kilderne til de anvendte faglige begreber og modeller
  • En videnskabelig opgave begrunder og argumenterer for sine synspunkter
  • En videnskabelig opgave anvender klare og entydige typografiske markeringer af forskellige niveauer i teksten
  • En videnskabelig opgave anvender et korrekt og sagligt – men selvfølgelig også gerne personligt skriftsprog med korrekt tegnsætning og korrekt sætningsbygning, ikke ufuldstændige sætninger og talesprog/slang. Det er ikke tilstrækkeligt at forlade sig på computerens stave-og grammatikkontrol.

En god indledning

“Indledningen i en opgave er det sted hvor læseren møder opgaven og forfatteren for første gang. Emne, formål, mål, emnebeskrivelse og problemformuleringen kan betragtes som forskellige gradvise trin i indledningen, der leder læseren fra den brede kontekst omkring opgaven og hen til den fokuserede problemstilling, der danner udgangspunkt for opgaven.

Den “tragt” formede bevægelse fra bredt til smalt, er også et redskab for den, der skriver opgaven til at finde frem til, hvad det præcist er, man ønsker at beskæftige sig med. Derfor er specielt problemformuleringen noget af det vigtigste i en opgave, men også noget af det sværeste at få styr på. Mere om det senere.”

Kilde: ukendt

Jeg vil også tilføje, at indledningen ligeledes kan bruges til at vise læseren, at du besidder et overblik over dit felt. Altså at vise læseren, at du ved hvilke fx. debatter, problematikker og teoretiske holdninger der er til det problem du har kastet dig over  – samtidig med, at du beskriver hvor du står i forhold til dette. Dette kan lede op til et senere litteratur- eller kontekststudium i rapporten.

Læg brødkrummer ud

Følgende beskrivelsen er møntet på research papers, altså de artikler en forsker eller studerende indsender til konferencer. Jeg er ikke enig i det hele, men jeg synes at pointen om at fange læserens interesse er meget central. Overvej, om du selv gad læse din opgave.

“It works upon the principle of introducing the topic of the paper and setting it into a broad context, gradually narrowing down to a research problem, thesis (…). A good introduction explains how you mean to solve the research problem, and creates ‘leads’ to make the reader want to delve further into your work. You should assume that your paper is aimed at someone with a good working knowledge of your particular field.”

Tak til min kollega Nis Bornoe for linket.
Jeg vil endvidere pointere, at jeg mener, at en en projektrapport på ITU skal skrives til en ligesindet, men uvidende* person. (* uvidende om netop dit emne)

Gode ressourcer til akademisk opgaveskrivning

Her er en lille liste med gode fif, tips og tricks til at skrive opgaver på DDK og DMD. Brug dem, når jeg ikke lige er tilgængelig for vejledning, eller i har spørgsmål, som i har behov for at få uddybet endnu mere.

Anker om vejledning
Jeg har tidligere nævnt, at Anker Helms blog ligger inde med rigtig meget godt materiale, når det kommer til akademisk skrivning. Tjek under materialer, hvor i finder f.eks. en super oversigt over, hvordan henvisninger skrives, men der er også gode eksempler på, hvordan en indledning og konklusion skrives. Fordelen er, at det henvender sig direkte til ITU studerende.

Den Gode Opgave
Derudover er der jo den evigtgyldige og prisværdige bog Den Gode Opgave, som burde være enhver studerendes bibel. Hvis man ikke ejer den, findes nogle af kapitlerne online. Heriblandt kap 2. Kvalitetskriterier i Den Gode Opgave.

Jeg håber at kunne udbygge listen løbende og hører gerne fra jer, hvis i har fundet andre gode ressourcer eller hjælpemidler for studerende, som skriver opgaver.

Send mig en mail!

Grundform på rapport

Grundformen på akademiske rapporter på DDK og DMD kan med en grov simplificering koges ned til denne essens:

0. Abstract (på engelsk, hvis rapporten er på dansk, og vice verca)
1. Indledning
2. Metode
3. Teori
4. Analyse
5. Diskussion
6. Konklusion
7. Perspektivering
8. Litteraturliste
9. Appendiks og bilag

Som skrevet, er det en grov simplificering, som her kun tjener som afmystificering af DDK/DMD-rapportens del-elementer. Spørg altid jeres vejleder tilråds om, hvad der tjener jeres rapport bedst.

Den gode rapport har de nævnte elementer med, men fremviser en struktur, supplerende kapitler og navngivning som tjener problemformuleringen bedst muligt.

Jeg vil senere komme ind på hvert enkelt punkt og kapitel med en uddybning af forventningerne til deres indhold.

Humaniora vs. Naturvidenskabelige rapporter

Et rapport på et naturvidenskabeligt fakultet ville ofte være bygget op over denne model

  • Introduktion
  • Målet med undersøgelsen
  • Litteratur-review (teori)
  • Metodiske overvejelser om empiri
  • Metodiske overvejelser om analysemetoder
  • Resultater
  • Diskussion
  • Konklusion
  • Abstrakt

Det er lidt anderledes end, hvad vi er vant til. Men alligevel ikke helt så forskellig. Den grundlæggende forskel er, at de måler på fænomener, hvor vi prøver at forstå dem.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...