Papir og pen er bedre end computeren?

“At læse og tage noter på en skærm er bedre end at bruge papir og pen.”

Sådan har nogle mennesker det i al fald. Især mange af de studerende, som jeg møder i mit arbejde, er af præcis den overbevisning.

Men … nu viser forskningen, at der faktisk er store læringsmæssige fordele ved at vælge papiret til notetagningen. Jeg er vildt begejstret, fordi min egen erfaring matcher disse nye forskningsresultater.

Havde det været tilladt, havde jeg citeret hele Zetlands artikel om emnet, men I må nøjes med uddrag (ogs selv tjekke artiklen ud her):

“Forskellige studier fra blandt andet Princeton University i USA har vist, at hvis man læser tekst på papir, får man en dybere forståelse af indholdet, end hvis man læste e-bøger, og den forståelse hænger ved i længere tid. Ligesom studier også har påvist, at man fint kan genfortælle indholdet af de noter, man har taget på tastaturet, men at man ville have sværere ved at bruge den viden i andre sammenhænge, end hvis man havde skrevet noterne ned i hånden. ”

Forsøget fra Princeton viser simpelthen, at man tager færre og mere bevidste noter i hånden. Og det gør det nemmere at huske og gøre det til vores egen viden. Sejt!

I kan læse mere om forskningsresultaterne her:

Og den åbenlyse fordel ved papiret er, at det ikke i sig selv forhindre dig i at fokusere – faktisk tværtimod:
“Papiret har også den banale fordel, at det ikke kan andet end at være papir. Teksten på papiret er en præcist afmålt mængde af information, nogle har udvalgt, du skal læse. Der er ingen faner, ingen notifikationer, ingen hyperlinks, ingen videoer, ingen opdateringer, ingen forstyrrelser. Kun tekst.”

En sidste fordel ved papiret er det taktile og sanselige, som også er en fordel for vores hjerner, når vi skal arbejde med ny viden og tilegne os den. Den svenske forsker Anne Margen har studeret papiret:

“Hvis du har flere papirer, kan du sprede dem ud foran dig på skrivebordet. Eller lægge dem i en stak. Du kan understrege det vigtige, strege det uvigtige ud, tilføje en kommentar, tegne en krusedulle. Er papirerne hæftet sammen, kan du tage dem op i hænderne og mærke tykkelsen. Du kan se, hvor teksten begynder og ender. Du kan bladre i teksten og mærke brisen fra siderne.

Denne meget sanselige og taktile oplevelse at holde papirerne i hånden giver hjernen et konkret overblik over den tekst, du læser. I modsætning til en abstrakt scrollbar ude i siden af skærmen, der viser, hvor i teksten du er. Det kan hjernen ikke på samme måde forholde sig til – især ikke hvis teksten er lang, viser Mangens forskning”

Anne Margens forskningsresultater kan læses her.

Og så er der faktisk også de forskere, som mener, at vi bliver direkte dummere og mindre kreative af at bruge computeren så meget. Google Nicholas Carr og hans bog “The Shallows”, hvis du vil vide mere.

Approach your laptop mindfully to avoid digital overload

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan hverdagens mange medier kan stresse os -og måske i særdeleshed stresse ITU-studerende, som nemt kan tro, at de skal være på forkant med alle nye sociale medier. Men glem det. Det er umuligt. Det skal du slet ikke!

I stedet bør du lære at bruge medierne mindfully. Sådan lyder rådet fra forskeren med det umulige efternavn, Anastasia Papazafeiropoulou fra Brunel University, der har undersøgt sagen.

Hendes råd til at undgå ‘digital-overload fælden’ er:

  • Dobbelttjek dine egne intentioner før du deler dit instagrambillede, twitter-joke eller spammer dine gruppemedlemmer på Facebook.
  • Vær autentisk i den information du deler
  • Lav regler for, hvornår du tjekker mail, facebook osv. Nøjes f.eks. med at tjekke mail hver morgen og igen kl. 16.00.
  • Min tilføjelse: Slå automatisk push-beskeder fra på din smartphone fra alle apps, der ikke er livsnødvendige. Det gælder også mail.

For at du ikke skal ende med at gå ned med stress over digital overload, handler det om at udvikle en strategi for dit medieforbrug. Du skal lære aktivt at vælge, hvornår du vil modtage information og ikke mindst dele information

Social media, which feeds our desire for constant information sharing, is another practice that, when done mindfully, can become a fruitful social interaction rather than a mindless disruption. Mindful use of social media includes checking our intentions before uploading a feed, being authentic in our communications and choosing the time we spend on social media rather than falling in to it. That way, we give it some of our spare time rather than allowing it to creep around the fringes of our whole life, potentially disrupting us at any time.

via Approach your laptop mindfully to avoid digital overload.

Sluk smarthonen, gå ud i naturen og bliv kreativ (og undgå stress)

Vi bliver mere kreative af at være ude, og ikke indenfor med alle vores gadgets, lyder påstanden i nye undersøgelser.

“(…) undersøgelsen korresponderer fint med det velkendte forhold, at man kan få lettere ved at løse opgaverne, hvis man lige har været lidt væk fra dem. Det, vi kan bruge undersøgelsen til, er, at den understøtter ideen om, at det er bevæge sin krop, se nogle andre ting og ikke mindst slippe for at skulle være resultatorienteret hele tiden, kan give luft til nye ideer,” (..).

Right down my alley, og om muligt en spændende emne at undersøge i forhold til danskere både generelt, men måske med særligt fokus på unges brug af medier og relation til stress.

Læs b.dk artiklen her

Læs forskningsresumet her

Public Today, Private Tomorrow

Privacy on Facebook is about being private in public

In February 2010, a 16 year-old-girl from England was layed-off from work after updating her Facebook status with a description of her job as boring. In the same month year eight college students in the US were disciplined after photos of them drinking were posted on Facebook, an act violating the school’s code of conduct. Two years earliere a high-school student created a Facebook group dedicated to “hating” a teacher at her school. She took it down after a few days but two month later she was suspended for cyberbullying her teacher.

A few days ago a Danish man was sentenced 10 days of prison for setting up a hating group. Why do we see these trials popping up in the news? I believe is due to the way users distinctly perceive Facebook as a private space in public. A private space where information is intended for a specific audience and not the whole world, even though the whole world of Facebook users sometimes have access to a given users profile.

As when you are in a bar on a Friday night with your colleagues, you don’t expect that what you share with your colleagues this particular night, ever will get to desk of your boss. It is the norms of appropriateness that rules in a situation like this. The social norm that apply to a Friday night in the bar with the colleagues tells us not to bring the gossip on to the boss. On Facebook it is different, or is it? I do believe that Facebook is just a much a place for being private in public, as on the bar Friday night or anywhere else.

Dansk privacy-by-design lever i MyMome

Victoria på 11 år arbejder på en online collage med billede, tekst og videobidder fra den fantastiske sommer på Bornholm med bedste-veninden Emilie. Hun uploader sommerferiebillederne fra mobiltelefonen og tilsætter løbende tekst, omrokere og tilføjer, indtil hun endelig efter flere dage kan dele mindet med Emilie. Forældrene har løbende kigget Victoria over skulderen og været lidt bekymret for, om alle billederne nu endte på det frådende internet. Men det behøver de ikke, for alt indholdet er per definition privat på det nye danske websted MyMome, som Victoria har brugt til hendes sommerferieminde.

myprofile

MyMome er et nyt dansk websted for danske teenagere, hvor de kan uploade mobil-billeder og tekst, og dermed lave såkaldte “minder. Disse minder kan deles med venner og veninder, eller gøres offentlige for alle. MyMome er det første danske sociale netværk, som er baseret på privacy-by-design-tanken, og jeg har fået lov til at følge med på sidelinjen.

Det bliver spændende at se, hvilke informationer brugerne vil dele på MyMome. Vil det være andre informationer, end dem vi ser delt på Facebook? MyMome er i sin spæde opstart og tiltaler en forholdsvis ung målgruppe (11-14 år), så med stor sandsynlighed vil brugerne også ændre adfærd, efterhånden som de bliver flere brugere, de ældre kommer på og sociale konventioner opstår.

For mig er det helt unikt at få muligheden for at kunne følge med i, hvordan brugernes privacy vil blive modificeret og rekonfigureres af de øvrige brugeres adfærd, teknologien og deltagerne.  Det kan hjælpe os til at forstå, i hvilke situationer information opfattes privat eller ikke-privat.

Påmindelse om privacy ændrer brugeradfærd

Forskere ved Carnegie Mellon University har i juli måned bevist, at hvis brugerne bliver påmindet om deres privacy, lige inden de afgiver private informationer, er de langt mindre tilbøjelige til at afsløre personlige og private informationer, end de brugere som ikke påmindes (Asquisti et. al, 2009). Interessant nok skyldes den ændrede adfærd, at påmindelserne fremkalder en frygt for at miste muligheden for et privatliv.

Læs mere om undersøgelsen her (forksningsartikel)

What is privacy really?

How can you discuss privacy, when you don’t even agree on the term? Apparently, its not an obstacle for neither journalists or scholars in Denmark.

Privacy is a hot topic due to the increasing use of social networking sites such as Facebook and thereby the changes in private and public life.

I find it interesting, that the discussion about privacy goes on in the public domain as well among scholars, without having a precise definition of privacy. In fact, there are no precise definition of privacy in Danish nor in English.

Let me give you a short overview:
In the US the first definition of privacy appeared in 1890 by Waren & Brandeis. Privacy was here defined as: “the right to be left alone” (Warren & Brandeis 1890).  Half a century later privacy was defined again this time as the “the control of personal information” (Westin 1967).

In the Danish language there are no direct equivalent term to privacy and privacy is not yet registered by the Danish National Language Council.  Though, some aspects related to privacy has existed in Denmark for centuries.

1795: the term personal life (privatliv) was registered by the Danish National Language Council
1849: The right to a private life (privatliv) is written into the Danish Constitution Act of 1849 along with the freedom to speech (ytringsfrihed).
1972: the Danish National Language Council registered private sphere (privatsfære) as the antithesis to public sphere (offentligsfære).
2009: Privacy is used 54 times in articles within the last year. But no one defined privacy.

So what are we left with. According to the above mentioned, no one has defined privacy, but according to Danish law we do have a legal right to have a private life and to speak up.

Please help me define privacy by answering these 2 questions on Twitter.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...