Karakterer er for de dovne og umotiverede!

Måske er jeg allerede blevet en gammel kyniker og et brokkehovede, eller også er der noget om snakken med, at de studerende har svært ved at finde deres identitet og selvstændighed som studerende? Hvad blev der af, at universitetet skal være en legeplads, hvor man dannes som menneske, udvikler selvstændighed og refleksivitet, i stedet for at ræse igennem med toppræstationer og en funklende karakterbog?

Er det de studerende, som den er galt med? Eller er det måske samfundets øgede fokus på målbare resultater i hele uddannelsessektoren, der skaber dette øgede fokus på karakter? Jeg bliver mere og mere overbevist om sidstnævnte, og det gør ugens debatør, en ung antropologistuderende også:

“Karakterer har bare sådan en mærkværdig tendens til at opsluge al opmærksomheden. Som sorte huller, der ikke efterlader sig andet end forsimplet tomhed. Mangler man som jeg oprigtig og dybtfølt motivation til at studere, bliver karakterer et dejligt håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men lortet skal være tåget, det er det, der gør det spændende! Hvis ikke tågen i sig selv motiverer, skal man måske ikke være akademiker, men lægge sine kræfter et andet sted end i kompleksitetens højborg.”

“Det skræmmer mig at se, hvor frustrerede mine medstuderende bliver, når en ærlig underviser fortæller dem, at han ikke kan svare på spørgsmål som: Hvor mange underafsnit skal min opgave have? Hvor stor en margen? Må jeg godt konkludere det her? Hvem har ret i den her debat?”

Det er desværre bare sådan store dele af også det danske uddannelsessystem er bygget op. Endeløse svar på endeløse spørgsmål i stedet for konsistent brug af evnen, der kan besvare langt de fleste: Den sunde, selvstændige og fornuftige kreative tankegang.

via Karakterer er for de dovne og umotiverede | Information.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...