Projektbasen: Et godt eksempel

Hvis du er i tvivl om, hvordan en god projektbeskrivelse til projektbasen skal udformes, kan du kigge på nedenstående eksempel. Jeg har nemlig fået lov til at publicere Stinas projektbeskrivelse fra hendes speciale med titlen: Facebook, nyhedsmedier og offentlighed.

Jeg synes, at beskrivelsen er god, fordi den…:

  • følger tragtmodellen fra et bredt emne (topic) til fokuseret problemfelt
  • illustrerer et overblik og aktuel viden om genstandsfeltet
  • fortæller eksplicit, hvad fokus i specialet er
  • formulerer en undren, altså det noget som forfatteren ikke ved noget om, men gerne vil forstå (question)
  • etablerer en teoretisk vinkel (Habermas: offentlig sfære)
  • under metode forsøger at redegøre for, hvorfor problemstillingen at gøres relevant for andre en forfatteren selv. Dette er en kvalificering af undersøgelsen, eller hvad Booth kalder significance.
  • metodevalget kvalificeres, dvs. valget af metode begrundes med forventet udfald.
  • Stina illustrerer et stort overblik over opgavens opbygning og projektets forløb og forventede udfald, idet hun redegør for rapportens dele og forventet indhold.
  • Stina kunne have valgt at supplere med undersøgelsesspørgsmål og skærpe significance-delen

Den er ikke perfekt, men er et eksempel på et solidt og velformuleret produkt, som kommer rundt om de væsentligste dele på en velbegrundet måde.

Tip: I The Craft of Research kap. 3+4 gennemgår Booth et al, hvorledes et godt emne findes (topic), et fokuseret problemfelt etableres (question) og kvalificeres (significance), samt hvordan den gode problemformulering struktureres.

PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING
Mere end tre millioner danskere har fundet vej til Facebook, og mere end to millioner af disse logger hver dag ind på det sociale medie for at følge med i nyhedsstrømmen. De er ikke alene. Virksomheder, regeringsorganer, NGO’er, og mange andre typer organisationer er fulgt med og har oprettet en facebookside, hvor alle, der vil, kan synes godt om siden, følge med i deres opdateringer og kommentere på dem offentligt.

De største landsdækkende dagblade i Danmark er alle repræsenteret på Facebook. Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Information og BT har alle hver deres facebookside, hvor de dagligt opdaterer strømmen med nyheder – ofte med links til artikler fra deres respektive hjemmesider. Hvad enten de i teksten opfordrer til det direkte eller slet ikke, så inviteres brugerne til at kommentere på opdateringen og være med i en debat. Det er disse opdateringer og den efterfølgende debat, som er i fokus i dette speciale.

Debatten på Facebook er blevet genstand for mediernes interesse. Der sker en form for vekselvirkning mellem de sociale medier og de mere traditionelle medier, hvor en historie fra nyhedsmedierne kan afføde en debat på Facebook, hvorefter selve debatten bliver omdrejningspunktet for en opfølgende historie i de traditionelle medier. Og det er her min undren opstår.

For repræsenterer debatten alle synspunkter, eller er der tale om en ensidet diskurs? Er debatten overhovedet konstruktiv? Kommer alle, der gerne vil, til orde? Hvordan udvikler debatten sig fra den ene kommentar til den næste, og påvirker brugerne hinanden eller nyhedsmediet? Og hvilken rolle spiller nyhedsmediets opdatering for debattens udvikling?

Mediernes ansvar
Nyhedsmedier har traditionelt været et af de steder, hvor den offentlige mening dannes, udstilles og udfordres, det som Habermas kalder den offentlige sfære. De søger efter sandhed og stræber efter objektivitet. Medier og journalister har påtaget sig et ansvar for borgernes oplysning ved at være den fjerde statsmagt – samfundets vagthunde.

Men dagbladenes facebookopdateringer er meget forskellige i udformningen. Nogle spørger brugeren direkte om deres mening, nogle endda med ledende spørgsmål. Der veksles mellem subjektivitet og objektivitet, facebookadministratorens egne ord og citater fra en linkhenvisning.

Et af underspørgsmålene, som stilles i dette speciales analyse, er, om der en kausalitet mellem facebookdebattens udvikling og det oplæg, der stilles til rådighed fra medierne? Og det overordnede problem for specialet er følgende:

Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne i forhold til den demokratiske debat på Facebook? Kan man tale om indflydelse, magt eller ansvar?

METODE
Spørgsmålet indgår i et forsøg på at skabe en større forståelse for, hvordan Facebook fungerer som et demokrati og især for mediernes betydning for dette demokrati.
Specialet tager udgangspunkt i, at Facebook er en offentlighed, som beskrevet af Habermas – et sted hvor borgerligheden samles for at danne det, der kaldes den offentlige mening. Som udgangspunkt for specialet vil jeg redegøre for, at der er sammenhæng mellem denne offentlige sfære og demokratiet, og at Facebook gennem dets funktioner fungerer som et demokratisk værktøj eller et demokrati i sig selv. Denne redegørelse følger senere.

Når denne definition er afklaret, er det relevant at se på, hvilke roller der er i spil i dette demokrati, og her vil den almindelige danske facebookbruger, nyhedsmedierne og deres indbyrdes forhold indgå i analysen.

Specialets empiri vil bestå at en kvantitativ indholdsanalyse, der skal kortlægge debattens udvikling i forhold til det givne oplæg og undersøge om der er kausalitet mellem de to og dermed et magtforhold mellem parterne. Ligeledes vil analysen kortlægge om debatten er konstruktiv og på brugerniveau foregår under accepterede forhold, som ligeledes vil blive konkretiseret i opgaven, og igen vil analysen se på, om dette påvirkes af nyhedsmediets oplæg, og man dermed kan tale om, at nyhedsmedierne har et ansvar for debattens lødighed.

Analysen skal føre til en diskussion omkring Facebooks overordnede funktion i demokratiet og mediernes rolle i dette demokrati. Diskussionen kan tale om debatkulturen blandt brugerne på facebook, men det vil ske med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorvidt brugerne agerer uden indflydelse fra andre, under indflydelse af de andre debattører eller under indflydelse af medierne.
Ligeledes vil diskussion indeholde et afsnit omkring mediernes brug af facebookopdateringen som kommunikationsform, og hvilken form den har eller bør tage for at tjene mediernes formål bedst muligt samt give dem mulighed for at udfylde deres rolle i den borgerlige offentlighed (den offentlige sfære) optimalt. Endeligt kan man tale om, hvorvidt de sociale medier overhovedet kan tjene mediernes traditionelle formål om oplysning og meningsdannelse eller om disse formål er ved at blive redefineret – i hvert fald på de sociale medier.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...