Skip to content

BA eksamensdatoer F2012

Kære BA-Studerende

Så ser det ud til, at eksamensdatoerne er ved at falde på plads. I kan regne med at komme op i slutningen af uge 24.

Eksamensplanen er pt (MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER):

  • Torsdag d. 14. Juni ml. 10-16: tre-mandsgrupperne
  • Fredag d. 15. Juni ml. 10-13: to-mandsgrupperne

Jeres censor bliver skønne Pia Jønsson fra metafor.dk. Hun er dygtig akademiker med stort kendskab til medie- og kommunikationsprojekter, som jo lige er jeres metier. Og så har hun også en masse erhvervserfaring, hvilket kan give grobund for spændende diskussioner.

Den individuelle mundtlige eksamen varer i alt 40 minutter, og er struktureret således:

  • 10 minutters mundtligt oplæg fra den studerende
  • 20 minutters eksaminering og diskussion
  • 10 minutters votering inkl. feedback

Hvis i har ønsker til rækkefølgen af, hvem der skal først op i gruppen, kan i meddele mig det til vores næste møde.

Der kommer i øvrigt senest d. 23. Maj en uddybende beskrivelse af formalia og forventninger til eksamenen. Men ellers er i selvfølgelig velkommen til at tage afklarende spørgsmål op på vores næste vejledermøde.

Bedste hilsner
Anne

Posted 18 May 2012 † anne § Eksamen ‡ Comments (0) °

Tjekliste til en god rapport

Sagt i punktform, er en god rapport kendetegnet ved at opfylde nedenstående kriterier. Listen er dog langt fra fyldestgørende, men kan sagtens bruges som en fin lille tjekliste løbende i skriveprocessen.

  • En videnskabelig opgave er metodisk gennemsigtig, dvs. den gør detaljeret rede for den anvendte metode. Metoden er opgavens ’HVORDAN?’, den planmæssige og systematiske procedure frem mod det mål, man har sat sig i problemformuleringen.
  • En videnskabelig opgave metakommunikerer, dvs. gør grundigt rede for, hvordan argumentationen i opgaven er bygget op
  • En videnskabelig opgave anvender ikke ukvalificerede smagsdomme og ubegrundede, subjektive vurderinger
  • En videnskabelig opgave henviser på en ensartet og utvetydig måde til sine kilder, herunder også kilderne til de anvendte faglige begreber og modeller
  • En videnskabelig opgave begrunder og argumenterer for sine synspunkter
  • En videnskabelig opgave anvender klare og entydige typografiske markeringer af forskellige niveauer i teksten
  • En videnskabelig opgave anvender et korrekt og sagligt – men selvfølgelig også gerne personligt skriftsprog med korrekt tegnsætning og korrekt sætningsbygning, ikke ufuldstændige sætninger og talesprog/slang. Det er ikke tilstrækkeligt at forlade sig på computerens stave-og grammatikkontrol.
Posted 16 May 2012 † anne § Akademisk formidling ‡ Comments (0) °

En god indledning

“Indledningen i en opgave er det sted hvor læseren møder opgaven og forfatteren for første gang. Emne, formål, mål, emnebeskrivelse og problemformuleringen kan betragtes som forskellige gradvise trin i indledningen, der leder læseren fra den brede kontekst omkring opgaven og hen til den fokuserede problemstilling, der danner udgangspunkt for opgaven.

Den “tragt” formede bevægelse fra bredt til smalt, er også et redskab for den, der skriver opgaven til at finde frem til, hvad det præcist er, man ønsker at beskæftige sig med. Derfor er specielt problemformuleringen noget af det vigtigste i en opgave, men også noget af det sværeste at få styr på. Mere om det senere.”

Kilde: ukendt

Jeg vil også tilføje, at indledningen ligeledes kan bruges til at vise læseren, at du besidder et overblik over dit felt. Altså at vise læseren, at du ved hvilke fx. debatter, problematikker og teoretiske holdninger der er til det problem du har kastet dig over  - samtidig med, at du beskriver hvor du står i forhold til dette. Dette kan lede op til et senere litteratur- eller kontekststudium i rapporten.

Læg brødkrummer ud

Følgende beskrivelsen er møntet på research papers, altså de artikler en forsker eller studerende indsender til konferencer. Jeg er ikke enig i det hele, men jeg synes at pointen om at fange læserens interesse er meget central. Overvej, om du selv gad læse din opgave.

“It works upon the principle of introducing the topic of the paper and setting it into a broad context, gradually narrowing down to a research problem, thesis (…). A good introduction explains how you mean to solve the research problem, and creates ‘leads’ to make the reader want to delve further into your work. You should assume that your paper is aimed at someone with a good working knowledge of your particular field.”

Tak til min kollega Nis Bornoe for linket.
Jeg vil endvidere pointere, at jeg mener, at en en projektrapport på ITU skal skrives til en ligesindet, men uvidende* person. (* uvidende om netop dit emne)
Posted 16 May 2012 † anne § Akademisk formidling ‡ Comments (1) °

Regler og guidelines for eksamen

ITUs website er som en kæmpe høstak at finde en nål i – eller endnu værre – et svar på det spørgsmål, man sidder med. Så efter endelig at lokaliseret de essentielle eksamensdokumenter, er jeg nået til den konklusion, at det er bedre at lave en lille linksamling her på bloggen end at sætte jer fri på ITUs website.

Jeg har derfor en lille FAQ om eksamen, som i finder til højre i sidemenuen.

FAQ’en rummer links til pdf’er og sites, hvor der findes svar på de mest almindelige spørgsmål om eksamen. Grunden til at jeg har valgt at linke fremfor at skrive svarene ind her på bloggen, er, at jeg på den måde kan sikre, at informationerne altid er opdateret. Så håber jeg bare, at man ikke begynder at flytte rundt på informationerne på ITUs website :-)

 

Posted 16 May 2012 † anne § Eksamen § Vejledning ‡ Comments (1) °

Om re-eksamen gælder…

… der følgende betingelser, som er udstukket af studieadministrationen maj 2012:

Students can only sign up for reexamination immediately after the ordinary exam (i.e. in February and August), if they have participated in and failed the ordinary exam in the same semester, or if they have not participated in the ordinary exam because of illness.

Students who have not participated in the ordinary exam for other reasons will obtain a “U” (for absent/udeblevet) and are not allowed to participate in the subsequent reexamination. If the absence is caused by illness, the student must hand in a medical certificate to the Examinations Office no later than 8 days after the examination day or (for exams with hand in of written work only) after the submission day.

And what does it mean to participate in and fail an examination?

A student has participated in an oral exam, if he/she has been present in the examination room and has chosen a question or just said a few words. The student has then obtained the grade – 3 and may choose to sign up for the subsequent reexamination.

A student has participated in a written exam, if he/she has turned up at the examination and has handed in a piece of paper – even if nothing is written on it. The student has then obtained the grade – 3 and may choose to sign up for the subsequent reexamination.

This is also the case, when the exam involves submission of written work. If the Examinations Office has received the correct number of written work – even though nothing is written on it – the student has obtained a -3 and may choose to sign up for the subsequent reexamination.

Øvrige spørgsmål om re-eksamen og undladelse af aflevering på afleveringstidspunktet, som i måtte have, bør i stille direkte til studievejledningen. De er altid opdateret på de nyeste regler.

Posted 11 May 2012 † anne § Eksamen ‡ Comments (0) ° Tagged: ,

Gode ressourcer til akademisk opgaveskrivning

Her er en lille liste med gode fif, tips og tricks til at skrive opgaver på DDK og DMD. Brug dem, når jeg ikke lige er tilgængelig for vejledning, eller i har spørgsmål, som i har behov for at få uddybet endnu mere.

Anker om vejledning
Jeg har tidligere nævnt, at Anker Helms blog ligger inde med rigtig meget godt materiale, når det kommer til akademisk skrivning. Tjek under materialer, hvor i finder f.eks. en super oversigt over, hvordan henvisninger skrives, men der er også gode eksempler på, hvordan en indledning og konklusion skrives. Fordelen er, at det henvender sig direkte til ITU studerende.

Den Gode Opgave
Derudover er der jo den evigtgyldige og prisværdige bog Den Gode Opgave, som burde være enhver studerendes bibel. Hvis man ikke ejer den, findes nogle af kapitlerne online. Heriblandt kap 2. Kvalitetskriterier i Den Gode Opgave.

Jeg håber at kunne udbygge listen løbende og hører gerne fra jer, hvis i har fundet andre gode ressourcer eller hjælpemidler for studerende, som skriver opgaver.

Send mig en mail!

Posted 10 May 2012 † anne § Akademisk formidling § Vejledning ‡ Comments (0) °

Grundform på rapport

Grundformen på akademiske rapporter på DDK og DMD kan med en grov simplificering koges ned til denne essens:

0. Abstract (på engelsk, hvis rapporten er på dansk, og vice verca)
1. Indledning
2. Metode
3. Teori
4. Analyse
5. Diskussion
6. Konklusion
7. Perspektivering
8. Litteraturliste
9. Appendiks og bilag

Som skrevet, er det en grov simplificering, som her kun tjener som afmystificering af DDK/DMD-rapportens del-elementer. Spørg altid jeres vejleder tilråds om, hvad der tjener jeres rapport bedst.

Den gode rapport har de nævnte elementer med, men fremviser en struktur, supplerende kapitler og navngivning som tjener problemformuleringen bedst muligt.

Jeg vil senere komme ind på hvert enkelt punkt og kapitel med en uddybning af forventningerne til deres indhold.

Humaniora vs. Naturvidenskabelige rapporter

Et rapport på et naturvidenskabeligt fakultet ville ofte være bygget op over denne model

  • Introduktion
  • Målet med undersøgelsen
  • Litteratur-review (teori)
  • Metodiske overvejelser om empiri
  • Metodiske overvejelser om analysemetoder
  • Resultater
  • Diskussion
  • Konklusion
  • Abstrakt

Det er lidt anderledes end, hvad vi er vant til. Men alligevel ikke helt så forskellig. Den grundlæggende forskel er, at de måler på fænomener, hvor vi prøver at forstå dem.

Posted 09 May 2012 † anne § Akademisk formidling § Vejledning ‡ Comments (0) °

Bachelor eksamen 2012

Kære studerende

I kan forvente at komme til mundtlig eksamen senest 4 uger efter aflevering. Dette vil i jeres tilfælde sige senest d. 20. Juni.

Inden afleveringensfristen d. 23. Maj vil i få information om formalia og forventninger til den mundtlige eksamination. Så hold øje her og på BA-bloggen.

Hvis i har ønsker til en censor, hører jeg gerne fra jer inden på mandag d.14.

Hilsner
Anne

Posted 09 May 2012 † anne § Vejledning ‡ Comments (0) °

Opskriften på en god metode

Flere af jer bachelorstuderende på DMD har stillet spørgsmål til, hvad et metodekapitel skal indeholde. Da en vejleder næppe lader en chance – for at uddybe et spørgsmål og kaste med lidt flere ord og henvisninger - forpasse, har jeg taget jer på ordet og kommer her med en uddybning af metode:

“Ordet metode er græsk/latinsk og betyder undersøgelsesmåde. Metaforisk udtrykt kan metoden ses som de værktøjer, man bruger til undersøgelsen eller den kreative proces.

Den eller de metoder, man vælger, angiver vejen mod det mål, man har sat sig i problemformuleringen. Det er i sidste ende metoden og dens validitet, der afgør, om en undersøgelse kan betegnes som videnskabelig. Metoden er i denne sammenhæng bindeledet mellem teorien, der foregår ”ved skrivebordet”, og empirien som er det praktiske arbejde – og den deraf opsamlede erfaring – der foregår ”i marken”.

Der skal altså redegøres for, hvad man gør ved problemformuleringen – og det man vil undersøge igennem opgaven og hvorfor. Hvilke teorier og metoder er anvendt og hvorfor? Og man bør også konkludere på metodevalget: Hvilke metoder er/var mest hensigtsmæssige?”

Teksten er sakset fra en kladde til et bachelorprojekt på Designskolen, hvor hvert kapitel startede med  indsat tekst son forklarede, hvad kapitlet skulle indeholde. Derfor er forfatteren til teksten ukendt.

Den sidste del om, at man bør konkludere på metodevalget i selve metodekapitlet, vil jeg dog anbefale, at man gemmer til et refleksionsafsnit eller perspektiveringsafsnit, hvor man generelt kritiserer ens benyttede teorier og metoder, samt evaluerer “gyldigheden” af ens undersøgelse. Dette gør man for at kunne redegøre for, hvad man ville have gjort anderledes, hvis “man i starten af opgaven vidste, hvad man ved nu”.

Står metode stadig lidt uskarpt – eller for den sags skyld et hvert andet element af den akademiske opgave – vil jeg anbefale jer at forddybe jer i Biblen-For-Akademiske-Opgaver: Den Gode Opgave. Sagt med andre ord: Hvis i kun skulle købe én bog i løbet af hele jeres studietid, ville jeg anbefale Den Gode Opgave.

Posted 03 May 2012 † anne § Akademisk formidling § Vejledning ‡ Comments (1) °

Gratis program til transkribering

Kvalitative interviews og fokusgrupper fylder meget i de fleste projekter på DDK og DMD. Ofte skal interviewene transkriberes og det er en lang og sej proces. Normen siger, at 1 times interview svarer til 8 timer foran skærmen med transkribering. Med det rette værktøj ved hånden kan processen gøres mere acceptabel og ikke mindst overkommelig.

Så derfor har jeg samlet en favoritliste  over gode værktøjer:

  1. The absolut winner er fodpedalen! 
    Den findes mange fabrikater og visse skal bruges med diktafon af samme fabrikat. Men denne Olympus fodpedal skulle passe med diktafonerne fra ITU. Ulempen er dog, at den koster i nærheden af 1200 Dkr. Den er et must til, når der skal transkriberes mange interviews. Måske vil ITUs udlånsafdeling indkøbe en fodpedal, hvis de studerende argumenterede for behovet?
  2. Good-enough-for-me-when-free versionen
    Min kollega viste mig netop i dag dette program Express Scribe Pro, som virker ret lovende (hun var i al fald meget begrejstret efter 3 dages brug). F-tasterne bruges til at stoppe og spole frem og tilbage i lydfilen, hvilket er ret smart. Og så er den gratis og det-kan-studerende-jo-godt-lide.
  3. Go-All-In
    og benyt et talegenkendelsesprogram. Fx. har jeg brugt Dragon Dictate i forbindelse med min PhD, men det var med svingende succes, som du kan læse om her. Fordelen er, at du slipper for at skrive. Ulempen er, at du og dine informanter skal tale korrekt Engelsk og kunne efterligne en britisk, amerikansk eller australsk accent for at systemet virker. Og så koster det omkring 2000 Dkr og tager 200 timer at lære at bruge.

Der findes i øvrigt mange andre gode bud på at løse transkriberingssituationen og ideer til konkrete programmer her på IDGTechNetwork.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Posted 26 April 2012 † anne § Fif og grej § Vejledning ‡ Comments (0) °